Med god timing har Ritt Bjerregård og hendes “røde skole” rettet en kritik mod Socialdemokratiet. Ritt mener, at forklaringen på, at den gamle arbejderparti fik sit dårligste valgresultat i firs år, skal findes i selve partiets projekt. Kritikken kommer på et tidspunkt, hvor vi netop lige har lagt valget bag os, og hvor det bliver tydeligere og tydeligere, at regeringspartierne ikke magter at leve op til valgløfterne eller at ændre på de elendigheder, der plager den offentlige sektor. Og på et tidspunkt, hvor Socialdemokratiet allerede har vist, at de vil fortsætte i det spor, der har frataget partiet tilslutning og dermed indflydelse.

Først indgik Socialdemokraterne et forlig med regeringen om forbedring af de offentligt ansattes løn. Et forlig, der på ingen måde levede op til før-valgløfterne. Og kun bestod i en fremrykning af et lønløft, der alligevel ville komme. Dernæst tilsluttede sosserne sig beskæftigelsesministerens forslag om en forringelse af de supplerende dagpenge. Og så videre.
Spørgsmålet er vel, om almindelige vælgere efterhånden kan se forskel på det gamle arbejderparti og så de centrale borgerlige partier? Moderniseringen – Blairificeringen – af den gamle socialistisk funderede parti har efterladt partiet som et rodløst parti, der tror, at dets redning er at fremstå som “ansvarligt” centrumsparti. Hvorfor skulle man som almindelig, dødelig lønmodtager stemme på et sådant borgerligt parti med en svag lyserød farve? Skal det være borgerligt, så lad det være rigtig borgerligt. Tror jeg nogle tænker. Det er godt, at Ritt har startet debatten. Nu må man blot håbe, at den ikke drukner i fornærmethed og småtskåren debatkultur.