Endnu en død: Paul Kantner – Jefferson Airplane m.m. – er død

Author:

Hug, hug, hug. Manden med leen er på hårdt arbejde her i januar 2016. Og nu er også Paul Kantner, guitarist og sanger i det legendariske tresserband Jefferson Airplane, blevet hugget ned som et gammelt træ. Det er den lokale avis i San Francisco – The San Francisco Chronicle – der fortæller, at Kantner er død 74 år gammel som følge af et hjertetilfælde tidligere på ugen.

Sammen med Marty Balin dannede Kantner Jefferson Airplane i 1965 og de engagerede sangerinden Signe Toly Anderson, guitaristen Jorma Kaukonen, bassisten jack Casady og trommeslageren Skip Spence. Bandet fik hurtigt succes i Frisco og omegn og året efter kom debutalbummet Jefferson Airplane Takes Off. Kort tid efter blev Tolundsen og Spence erstattet af Grace Slick og Spencer Dryden – og resten er rockhistorie. Med Kantners død lukkes endnu en dør til rocken storhedstid i tresserne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *