I morgen kommer Ester Brohus’ tiende album, og det har været flere år undervejs. Men det ændrer såmæn ikke meget ved det indtryk, Brohus og hendes kompetente band efterlader med den nye langspiller. Det er med lange rødder nede i den amerikanske country Brohus’ sange vokser op og ud af pladens spor.
Game for the Gamblers hedder den ny plade og det spil – den “game” – der er tale om er, ikke overraskende, kærlighedens spil, som det slås fast i titelsangen: “I’ve bee living alone for so long/ Don’t remember how or what is right or wrong/ and I left the rules for love way behind me/ I’m a long way from shere I know I need to be (…)” . Og ganske typisk for countrygenren, også i Brohus’ aftapning, så bærer flere af sangene på pladen på et velkendt skisma mellem den (farlige) frihed på den ene side og den trygge havn i parforholdets og familiens favn. Det slås allerede fast i den indledende sang om at tage med the freetrain: “I took the freetrain/ I paid wiht guilt doubt and pain/ Years have gone but it’s never too late/ to change – forget ’bout yesterday (…)”. En klassisk splittelse mellem frihedstrangen og det bånd, der binder og løser de problemer, friheden indebærer. Og på den måde er Ester Brohus’ sange og den nye plade – forstå det i en positiv ånd – en nærmest konservativ og klassisk countryplade. Vi befinder os langt fra outlaw-country, selv om det er de samme grundlæggende følelser der er på spil.
Og Ester Brohus synger sine iørefaldende og inciterende sange med sin velkendte stemme, der stadigvæk besidder en særlig følsomhed og et nærvær, som de følsomme sange fortjener. Og med sit gode band er hun i sikker havn. De sørger for at skabe en autentisk countrylyd, der både oser langt væk af americana, men også har en svært definerbar lokal kolorit over sig. Nævnes skal det også, at Ester på dette album på smukkeste vis får modspil af sin datter Sabrina i det vokale. Og måske ikke overraskende klinger de to stemmer smukt sammen og giver udtrykket en ekstra dimension, der ikke kun er familiær.
Game of the Gamblers er en mere end solid country-plade af den slags, countryelskere vil elske, selv om (eller måske netop derfor) den ikke fornyr eller ombryder den allerede prøvede country-musik. Det er country af bedste skuffe, og pladen her kan sagtens konkurrere med de fleste plader, der kommer fra Nashville Tennessee og lignede steder. Så tøv ikke, næste gang du skal lytte til nyt country. Hermed anbefalet.
Ester Brohus. Game of the Gamblers. Produceret af: Janus Bechmann. DME. Udkommer i morgen.
Musikeksempler kommer, så snart de er klar…