Infinite Summer lyder som Scritti Politti-gentænkning af en Philip K. Dick_roman, fortæller PR-materialet til NZCA Lines’ nye album. Og vel vidende, at man altid skal være varsom med PR-salgstrick og forførende floskler, så er henvisningen til mine gamle kæledægger i Scritti Politti ikke ramt helt og aldeles ved siden af. For Michael Lovett, Charlotte Hatherly og Sarah Jones, der tilsammen udgør kernekonstellationen i NZCA Lines forstår som Green Gartside og hans forskellige samarbejdspartnere at skabe let forførende pop med deres arsenal af elektronisk udstyr. Infitite Summer er et gennemarbejdet album. Man kan sagtens høre, at det har været et par år undervejs, inden det nu slippes løs på et intetanende danse- og electronicaglad publikum.

Som Gartside hos Scritti fører Michael Lovett an i den vokale forgrund med en nærmest androgyn falsettangerende stemme, der støttes smukt af de to unge damers backingvokaler og står godt til de hårde elektroniske tromme- og synthlyde. De ialt 12 sange på pladen formår alle at være både umiddelbart dansante, popiørefaldende og overbevisende som repræsentanter for vor tids nye electronica, der viderefører electronicatraditionen fra de sidste fire-fem årtier. Som tidligere omtalt, så er der allerede mange, der konkurrerer om at gøre sig inden for dette genrefelt, og NZCA Lines fortjener bestemt at få mange lyttere og fans med dette helt igennem velproducerede og overbevisende electro-pop-album.

Hermed anbefalet.

NZCA Lines. Infinite Summer. Memphis Industries. Udkommer i morgen.