For en del år siden stod jeg i en pladebutik i Dublin. Og i baggrunden spillede Richard og Linda Thompsons album I want to see the Bright Lights tonight. Og jeg kunne ikke genkende den, og måtte pænt spørge ekspedienten om, hvad det dog var, der spillede der. Og han svarede pænt og overbærende, at det da var Richard og Linda osv. Det var lidt pinligt, men Thompsons var ikke rigtig kommet ind under min hud endnu. Og jeg arbejder stadigvæk på, at give dem plads på mit indre parnas.

Og mine powerpoprock-garagerock-kæledægger Sleater Kinney har lavet en støvet, kornet og rå udgave, der yder LInda og Richard retfærdighed, uden helt at nå op på deres niveau.