Tilfældighedernes spil

Author:

I forgårs blev jeg bedstefar i anden potens. En lille dreng så dagens lys. Og her sidder jeg så. Det er tidligt morgen. Og jeg skal forsøge at vende den olietanker, det er at gå fra aftenarbejde til dagarbejde. Fra at gå til ro ved 2-tiden om natten (morgenen) til at stå op ved 5-tiden. Tilfældighernes spil igen. Og jeg sidder med min spølkum (et ord fra min far sømanden) kaffe, computeren tændt, blyanter og andet skriveværktøj inden for rækkevidde – og forsøger at starte dagen med tanker, planer og ideer. Om lidt glider jeg ud i trafikken og opsuges af hverdagens centrifuge, der senere vil spytte mig ud igen, sådan som den plejer. Tilfældighederne driver deres spil, sådan som de har gjort hele mit liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *