Hver gang jeg tænker tilbage
på Hovedgaden 84 E
ka’ jeg tydelig se ting
jeg ved ikke findes der mer’
men det’ jo den slags ting der sker
blinklysene de skifter
& hjemtrafikken går sin gang
alt liv forsvinder
ud af billedet den niende maj
hvor jeg utålmodig venter på dig
Elisabeth – Elisabeth
.
Hos Elvira er musikken en anden
for The American Way of Life
er nu droppet på stedet
hvor vi hang som på galleri
& udstillede os selv fra 7 til 9
den fasevendte Wurlitzer juke-box
gik for fulde hammer uafbrudt
men forsvandt så en dag
i selskab med en sortbørshaj
mens jeg utålmodigt ventede på dig
Elisabeth – Elisabeth
.
Alle mine sorgløse dage
er efterhånden kun en saga blot
men solen skinner stadig
ned på Hovedgaden dagen lang
uanfægtet nu som dengang
& altimens trommer & trompeter
er på nippet til at gøre mig skør
står jeg midt i et virvar
af mennesker på Jernbanevej
traditionen tro ventende på dig
Elisabeth – Elisabeth
Alle mine sorgløse dag/ er efterhånden kun en saga blot – I C. V. Jørgensen musik har der altid været en undertone af melankoli, uskyldstab og ubodelig ensomhed, som har tiltalt mig fra første akkord. Elisabeth er i mine ører en af Jørgensens klassikere. En sang om at vente på en, om at vende tilbage til det, der ikke er mere og lade livet gå sin gang.
Elisabeth som CV synger om, er hans mor. Sangen findes i to versioner, dels på albummet Lediggang A Gogo (1982), men også på støttepladen Reminder (2002) i selskab med bl.a. Freya, Tim Christensen, Swan Lee, Saybia, og Sebastian der også leverer en nyfortolkning af et gammelt nummer, nemlig Lossepladsen Bløder.