Ja, på denne dag i 1967 udkom Bob Dylans ottende studioalbum John Wesley Harding. Og med pladen vendte Dylan tilbage til det akustiske udtryk efter tre elektriske plader. Samtidig er det en plade, der rummer en del kristent-religiøse toner, der peger frem mod Dylans kontroversielle kritstne periode (Slow Train Coming og Saved). Det religiøse skinner blandt andet igennem på pladens vel nok bedste kendte sang “All along the watch tower”, der som bekendt blev kanoniseret i Jimi Hendrix’ brillante version.

Pladen udkom i den psykedeliske periiode, men selv om den udkom med et minimun af PR, så blev den en fin succes for Dylan – både salgsmæssigt og med hensyn til hitlisteplacering (en 2. plads i USA). Måske var publikum mætte af psykedelia og af Dylans elektriske sonderinger.