Et jubilæum: The Beatles – Magical Mystery Tour

Author:

På denne dag i 1967 blev The Beatles’ 52 minutter lange tv-film Magical Mystery Tour vist for første gang på tv. Jeg husker ikke præcist, hvor længe efter den blev vist på dansk tv, men blot at det var stort dengang, hvor beat-musikken kun delvist var accepteret på de store officielle tv-kanaler i Europa. At filmen fik en lunken modtagelse af kritikerne gik også helt hen over hovedet på mig, for jeg var Beatles-fan og lyttede ikke til kritiske røster – og da slet ikke fra ældre generationer.

Soundtracket – i form af en dobbelt-EP – udkom i starten af december. Og jeg husker stadigvæk tydeligt, at jeg var ind i Jaspers Radiobutik sammen med min moder for at erhverve mig netop den udgave, der er afbiledet ovenfor. To EP’er i en lille kulørt booklet med alle de gode sange. Siden kom musikken på en almindelig LP, men det var lige som ikke helt det samme…

Pt. kan hele filmen ses på tuben… Søg og du skal finde.

2 thoughts on “Et jubilæum: The Beatles – Magical Mystery Tour”

  1. @Helge: Du har sikkert ret med hensyn til udsendelsestidspunktet. Beatlesinfo.dk siger ogsÃ¥ julen 1967, sÃ¥ det skal jo nok passe sÃ¥. Jeg husker kun at jeg sÃ¥ den med store øjne og Ã¥bne ører…

  2. Mener ganske bestemt, at den også blev sendt i DR på samme dag. Husker i hvert fald, at jeg og lillebror sad bænket foran familiens LL fjernsyn en af juledagene der i 1967.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *