Alting har en ende. En regnorm har to. Sang Shu-bi-dua engang. Og det er rigtigt. Alting har en ende. En af mine bekendtes fader stillede træskoene i går. Min jobansættelse stopper i morgen (men en ny venter i det nye år). Og – ja – vi er i juletiden og året lakker mod sin ende. Vi er ved vejs ende med 2015, vi er ved “end of the line”, som Travelling Wilburys sang i 1989. Dette fantastiske band, der bestod af nogle af de bedste fra rocken og poppen. Sangen var gruppens anden single og et sted på nettet læser jeg om sangens betydning, hvor den ældgamle togmetafor bliver et billede på selve livets ende. Altså en poppet meditation over dødens realitet.