I går eftermiddags så jeg lidt transmission fra folketinget. Sådan med et halvt øje og et halvt øre. Lige indtil Johanne Schmidt Nielsen fra Enheldslisten kom på banen. Hun skulle stille spørgsmål til undervisningsminister Bertel Haarder. Det drejede sig om klassekvotienter. Om der skulle være et loft for, hvor store klasser, der undervises, må være. Fx 28 elever eller studerende. Haarder mente ikke, at der var et behov og begrundede det med institutionernes pædagogiske “frihed” og kommunernes forvaltnings”frihed”. Sød liberal musik. Men Johanne, der havde begynderproblemer med tiltaleformen, gik til biddet og konfronterede Haarder med noget, han engang havde sagt. I en undersøgelse havde han på spørgsmålet om et kvotientloft sagt “måske”. Og det forsøgte Johanne nu at holde ham fast på.
Det var tydeligt, at Haarder var irriteret over Johannes forsøg på at fange ham i modsigelser og inkonsekvenser, og han benyttede lejligheden til et frontalangreb på hendes hjemmeside, hvor hun jo går i rette med ham – med dokumentation i hånd.
Johanne går efter struben. Ingen tvivl om det. Og det skal blive interessant at følge den lille kønne, skarpsindige terrier rende rundt og bide Haarder og andre bedagede politikere i haserne. Vuf-vuf. På dem, Johanne!