Næ, jeg har ikke glemt problematikken, hvis nogle skulle tro det. Men den artikel jeg vil skrive om emnet er ikke rigtig faldet i hak endnu. Jeg mangler en god vinkling på historien, så den for alvor kan få politisk brod og pondus. Den skal nok komme.
Til gengæld er jeg blevet ringet op af nogle (af de få) mennesker, der ihærdigt forsøger at gøre noget positivt for at nedbryde barrierer mellem erhvervsliv og veluddannede mennesker. Og samtalen bekræftede med uhyggelig tydelighed, hvad jeg flere gange har skrevet i denne blog: Voksne mennesker diskrimineres i såvel det offentlige som det private, når de er jobansøgere; der hersker mere eller mindre lovløse tilstande på aktiveringsområdet osv. Og som det venlige menneske, jeg snakkede med, sagde, så var det vigtigt, at “der var nogle der skrev og talte om forholdene”. Så skulle de nok gøre, hvad de kunne.
Det er rart at blive bekræftet, at der i al elendigheden også er lidt lyspunkter. Men der er lang vej endnu. Derfor er min opfordring endnu engang til alle, der er ledige (og bliver ledige…): Kæft op, kritisér forholdene, skriv om det og lad være med at acceptere ulovligheder og urimeligheder. Hvis ikke der protesteres, så sker der ikke noget. Banalt, men rigtigt.