En gammel tankegang siger, at dårlig omtale er bedre end slet ingen omtale. Dårlig reklame osv. Dårlige nyheder osv. Og noget er der om det.

I forbindelse med den såkaldte terroraktion i Paris for nylig fik det amerikanske band Eagles of Death Metal, der var så (u)heldige at være koncertnavn på spillestedet Bataclan netop den aften, en mediedækning, bandet kun har kunnet drømme om. Bandet, som jeg indtil den dag ikke havde hørt om, har været tildelt historier stort set hver dag siden skyderierne. Og bedre publicity har de ikke kunnet få. Senest kan man læse, at ørnene agter at optræde i Paris igen her tre uger efter nedskydningerne. Og de skal nok regne med, at der bliver udsolgt til de koncerter. 

Nej, det jeg skriver er ikke, at bandet spekulerer i hændelserne i Paris. Men blot at medierne (og måske også nogle emsige købmænd i musikbranchen) i vores tidsalder i deres evige søgen efter salgbare historier og nyheder “kommer til” at kaste et opportunistisk skær over hvem som helst, de skriver eller fortæller om.

Og lad os så høre, hvordan Eagles of Death Metal kan lyde… her med sangen “I want you so hard”, der lyder som som et svagt ekko af en gammel Eddie Cochran-sang (gæt selv hvilken…)