I går rundede Woody Allen de firs år. Og jeg er sikker på, at han finder det både mærkeligt og forkert, at netop han har overlevet i så mange år. Jeg har set næsten alle hans film (der er et par huller i nyere tid, som jeg arbejder på at fylde ud) – og det har altid været en fornøjelse at se dem, selv om kvaliteten har været svingende. Allens særlige livssyn og æstetiske tonalitet gennemsyrer alt, hvad han har lagt på en filmstrimmel eller gemt i digital format. Amerikanerne betragter ham som en “europæisk” figur, og det forstår jeg godt, for han er både historisk forankret, kulturelt farvet og jødisk på en europæisk facon. Og netop derfor er han også en fin repræsentant for det Indvandrer-amerika, der i nutiden glemmer sine historiske rødder i al for udpræget grad. Til lykke til Woody, der forhåbentlig har lidt mere i posen til os trods alderens trykken.

Og her er et klip fra hans allerførste instruktørfilm Take the money and run (1969)

https://www.youtube.com/watch?v=-UHOgkDbVqc