Den 30. november 1970 udkom flere album, der siden har hørt til mine personlige favoritter. Således udkom Eric Clapton-projektet Derek and the Dominos Layla and Other Assorted Love Songs og Velvet Undergrounds Loaded. Men også Steve Miller Bands femte album Number 5 udkom på netop denne dag. Og netop denne plade fik jeg et særligt nært forhold til. Jeg havde stiftet bekendtskab med Steve Miller og hans band i tiden op til udgivelsen. Blandt andet havde vi i gymnasiets musiktimer lyttet til Sailor (1968) og det havde skærpet min appetit på dette fortræffelige band, hvorfor jeg investerede mine lommepenge i album nr. 5. Ganske vist kom pladen til at stå lidt i skyggen af bandets hidtige kritikersucces Brave New World, men den rummede mange fine rocksange – fx “Good Morning og “I Love You,”. Og så betog den mig med sin dristige leg med forskellige genrer, ikke mindst countrymusikken. Charlie McCoy spillede en markant mundharmonika og andre trakterede fiddle og banjo for at give det helt rigtige touch til pladens eklekticisme. Pladen afrunder bandets eksperimenterende tresserperiode. Siden blev Steve Miller mere strømlinet i sin rock, og tog kegler med fx The Joker.

Jeg har stadigvæk vinylen i god behold, men har odg siden investeret i CD-udgaven. Og den holder bestemt endnu.

Og en af mine favoritsange fra pladen, “Going to Mexico”