Ved en fejl er jeg kommet i besiddelse af The Sid Hillman Quartets album “Volume Two” fra 2002. Jeg havde bestilt en helt andet plade med en anden kunster. Det er den slags ting, der sker, når man handler på nettet. Og det er sket før. Og man kan sagtens få byttet eller endog få den ønskede plade tilsendt – oven i købet. Men denne gang nåede jeg, distræt som jeg er, at godkende handlen på amazon, inden jeg havde fået lyttet pladen igennem.
Man kan kalde det et held i uheld. Jeg havde aldrig hørt om The Sid Hillman Quartet før. Og hvis ikke fejlen var sket, så var det måske ikke sket.
I hvert fald er pladen en positiv overraskelse. “Volume Two” ((evt. interesserede kan få fat i cd’en på amazon.co.uk til under et £… ))er kvartetens fjerde album. De tre foregående er fra halvfemserne og alle udsolgte – og svært opdrivelige. Men i 2005 har bandet udsendt albummet Tercero, der stadigvæk kan fås via pladeselskabet. Og de resterende sange kan downloades på Bournlounge.
Stilen er, hvad man kalder americana. Musik, der trækker på alt godt fra de amerikanske rødder, ikke mindst country-rødder. Her er steel-guitar, violin og akustiske guitarer og lange episke, melankoliske tekster fra Sid Hillmans mund. Sid Hillmans musik sammenlignes med Lucinda Williams, Gillian Welch og Willard Grant Conspiracy. Og det er i den klasse, vi befinder os.
Kvartetten har en hjemmeside og en myspace-side, hvor man kan lytte lidt med. Hvis man er til til americana med vemodige fortællinger og smukke rockende sange, så kan jeg kun anbefale den nørdet udseende Sid og hans venner.