Retsforbeholdet – ja eller nej?

Author:

Vi skal snart til afstemning om “retsforbeholdet”. Og jeg har bemærket mig, at afstemningen i medierne fremstilles som en afstemning om noget, der kompliceret – underforstået: Så kompliceret, at almindelige borgere nok ikke kan forstå perspektiverne i.

Og det er da også sikkert og vist, at de enkelte love er indviklede. Men, hvis man løfter blikket lidt og ser på den overordnede udvikling, så bliver det måske knap så indviklet. For mig drejer afstemningen sig om, hvilken samfundsudvikling, vi ønsker. Med et ja skubber vi til en udvikling, der gør de europæiske befolkningers indflydelse mindre. Med andre ord: En udemokratisk udvikling.

Den slovenske filosof Slavoj Zizek har gjort opmærksom på, at vi er inde i en udvikling i retning af “kapitalisme med asiatiske værdier“. Det betyder ikke, at kapitalismen får særlige asiatiske værdier, men at kapitalismen i vor tid bliver mere og mere autoritær. Et udmærket eksempel er de aktuelle, hemmeligholdte forhandlinger om frihandel mellem USA og Europa. Bliver disse forhandlinger til noget, vil de reducere de nationale parlamenters indflydelse – og dermed befolkningernes – over for kapitalismen til noget ikke-eksisterende. Eller se på den aktuelle udvikling inden for flygtninge- og indvandrerpolitiken, hvor hævdvundne idealer som fx “menneskerettigheder” ofres for at beskytte de nationale og trans-nationale økonomiske interesser. Der er andre eksempler. Følg bare med i mediernes nyhedsstrømme.

Nej, hvis man spørger sig selv: Er det en udvikling, jeg ønsker at være en del af, så er det ikke svært at finde ud af, om man skal stemme ja eller nej. NEJ.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *