Jeg var lige forbi den lokale Coop-forretning for at hente et par fornødenheder så som skraldeposer, øl og brød. Og ved kassen blev jeg mødt med en kæmpestor tilbudskurv, der var fyldt med eksemplarer af Rasmus Seebachs nyeste plade. Der var ikke anden musik i nærheden. Jeg ved godt, at Rasmus Seebach er meget populær og nok derfor også en af de mest sælgende solister herhjemme – Danmarks svar på Adele… Men jeg har – hånden på hjertet – aldrig lyttet til Seebach.

Det skal selvfølgelig ikke lægges Seebach til last, og jeg kender ikke noget til de kvaliteter, der givetvis får folk til at købe mandens musik. Men denne kurv med Seebach-plader fortalte mig noget om, hvor musikformidlingen er i dag (når vi taler om store pladeselskaber). Plader er noget man køber på linje med makaroni, kager og vaskepulver. Og det er kun de kendte navne og mærker, der faldbydes til rabatpris i en indkøbskurv. Det er lidt sørgeligt.

Nej jeg vil ikke supplere med en Seebach-video. I stedet får du en god gammel klassiker fra en helt andet disalder, hvor den slags markedsføring ikke eksisterede – “Lost Highway”. Sitet A.V. Club sammenligner forskellige versioner af netop den sang her.