Marble Mouth er det andet udspil fra bandet Coco Moon, der består af Nana Odderskær, Jens Hyldgaard, Daniel Skjødt, Niels Hyldgaard og Jens Nowack. Og det er et både interessant og indtagende album, der ikke lyder som noget, jeg har hørt i år. Sagt på en anden måde, så har Coco Moon skabt et album, der består af et unikt, sammenhængende lydlandskab. Nana Odderskær, der også står for de næsten kryptiske, mørke tekster, står centralt i lydbilledet med sin kønne, popegnede, feminine stemme. Og under den ligger en mørk bund, der præges af energifyldte, tunge, til tider næsten slæbende, trommespor, en sejt pumpende bas, guitarspil, der veksler mellem det akustisk stoflige og lyriske udtryk og det decideret hårde rockede. Inspirationen til lyduniverset kommer mange steder fra: pop, folk, rock, noise rock, industrial, trip hop med mere.

Albummet kan godt ved en første gennemlytning virke lidt utilnærmeligt og tillukket – som om det lukker sig om sig selv i elektronisk-maskinelle mørke. Men førstegangsindtrykket snyder og ved gentagne lytninger inviteres lytteren ind i et homogent univers, hvor der også er oaser af popenkel lethed, som fx i nummeret “Bodies“, der løsrevet betraget peger tilbage på bandets anderledes poprettede debutalbum. Men det lette folk- og popanstrøg på pladen har utvivlsomt karakter af kontrapunktisk understregning af, at det er et album, der tager sit melankolske mørke helt alvorligt.

Med Marble Mouth har Coco Moon lavet et album, der i den grad inviterer til opmærksom på stereoanlægget og måske allerbedst med et på store øretelefoner på hovedet. Men det er også musik, der vil egne sig til  intime scener med et hengivent publikum.

Hermed anbefalet.

Coco Moon. Marble Mouth. Produceret af Mikkel Bolding. Concrete Lab. Er udkommet.