I går kunne man erfare, at den såkaldte beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen – sammen med DA og Socialdemokratiet – var ude efter de supplerende dagpenge. I dag kan man så – ikke overraskende – læse, at ministeren fortsat mener, at der ikke skal gælde særregler for kunstnere. Endnu engang slås det fast med nagler, at arbejde er arbejde. Der skal ikke sondres efter folks erfaringer, kvalifikationer eller såkaldte “kompetencer”. Set fra beskæftigelsesministerens bord er alt arbejde et fedt.
Problemet er blot, at sådan ser virkeligheden ikke ud, når man vælger virksomhedernes eller de arbejdssøgendes synsvinkel. Virksomhederne søger veldefineret arbejdskraft. Og de arbejdssøgende vurderes på deres kvalifikationer og deres cv. Fx vil højtuddannede ledige opdage, at de ikke kan komme i betragtning til et ufaglært arbejde, fordi de enten er for højtuddannede eller ikke har “tidligere erfaring” fra jobbet. Et eksempel fra min sfære: En tidl. professor i kemi blev afvist til et job som apoteksmedhjælper…
Hvis det lykkes beskæftigelsesministeren og hans sympatisører at forringe mulighederne for at få supplerende dagpenge vil man givetvis tvinge mange kunstnere væk fra deres egentlige levevej.
@filoffen: Ja, det handler om menneskesyn. I den forarmede optik, Frederiksen bruger, skal alle for at være hele mennesker bøje sig for den store afgud Arbejdet. Bøjer man sig kun delvist, sÃ¥ er man kun delvist et menneske. Og bøjer man sig ikke sÃ¥… Der er kun fÃ¥ undtagelser. Fx forfattere, der kan komme pÃ¥ finansloven eller modtage flerÃ¥rige legater. Men mon ikke ogsÃ¥ de snart vil skulle bøje sig? For kunstnere er jo ogsÃ¥ kun arbejdere…
Ja, det undrer ogsÃ¥ mig. Men det har nok at gøre med Hjorthens overbevisning om, at hvis man ikke bestrider en fuldtidsstilling – gerne i det private erhvervsliv – sÃ¥ er man ikke et rigtigt menneske. Og Hjorthen vil selvfølgeligt gerne have at vi alle er rigtige mennesker. SÃ¥ derfor… 🙂
@filoffen: Ja, ja, man skal jo tro det bedste om sine medmennesker. I øvrigt er der en ting, der undrer. Arbejdsløsheden er jo “historisk lav” og falder efter sigende endnu. Hvorfor sÃ¥ sÃ¥ stor stÃ¥hej om supplerende dagpenge?! 😉
Enig. Og jeg har da absolut heller intet oprigtigt ønske om pÃ¥ nogen som helst mÃ¥de at forsvare noget som helst som Claus Hjorth et al foretager sig pÃ¥ ledighedsomrÃ¥det. Det var bare for – fuldstændig uberettiget, jeg ved det godt – at give dem i det mindste en smule benefit of doubt 🙂
Og god bedring forøvrigt.
@filoffen: Jo, jeg har godt hørt de fornemme argumenter fra Hjorth og “ansvarlige” socialdemokrater. Men en forringelse vil det være. Jeg vil da sige, at jeg kunne have en vis forstÃ¥else for forslaget, hvis det blev fulgt op af andre tiltag. Fx en kraftig begrænsning af højere læreanstalters Ã¥benlyse – og økonomisk motiverede – spekulation i “daglejere”, der i deres stille sind hÃ¥ber pÃ¥ noget fast. (Jeg hørte fx om en dame fra mit eget fagomrÃ¥de, der gennem 13 Ã¥r havde hutlet sig igennem pÃ¥ den mÃ¥de…). Det ville ogsÃ¥ være pÃ¥ sin plads – især i forlængelse af de seneste aftaler med kommunerne – hvis man pÃ¥lagde dem at oprette flere fuldtidsstillinger i stedet for at klarer sig igennem med vikarer og deltidsstillinger. Osv.
Jeg tror dog ikke på, at Hjorth og regeringen vil sætte den slags krav til den offentlige sektor af den grund, at det vil komme til at koste.
Jeg er – ikke overraskende – enig. Men til Hjortens forsvar mÃ¥ det nævnes, at de foreløbige planer ikke som sÃ¥dan drejer sig om at forringe mulighederne for at fÃ¥ supplerende dagpenge, men om at sætte en øvre grænse for, hvor længe man kan være pÃ¥ supplerende dagpenge. Den 52-ugers regel, der har været gældende for job, hvor der er stor ledighed, skal udvides til at omfatte alle jobs. At en sÃ¥dan ordning vil skabe alvorlige problemer for universitetsundervisningen rundt omkring er vist Ã¥benlyst, men man kan da hÃ¥be, at den fører til etableringen af flere fuldtidsstillinger i undervisningssektoren.