Kærlighedens disciplin hed Peter Smits debut- og gennembrudsalbum fra 1990, og med sit nye dansksprogede album Takter og slag fortsætter Smith med at besynge kærlighedsdisciplinen.

Årene er gået, og selvfølgelig har tekstuniverset omkring kærligheden fået flere nuancer i kraft af årenes indhøstede erfaringer. Men det betyder ikke, at Smith undslipper kærlighedspopsangenes mest almindelige træk – banaliteten. Det illustreres ganske godt af titelsangen, den stille vuggende “Takter og slag”, der vel harmonisk beskriver et parforholds forløb fra det første møde – “En, to og tre og så delte vi takter og slag. år efter år og vi danser stadig i dag. Der var kærlighed og så var der der hvor der stormed og regned…”.

Storm, regn, konflikt osv. er der selvfølgelig et sted i det univers, men helt i poppens ånd så er fokus på det harmoniske og velfungerende. Det kan ses som en svaghed eller som det modsatte. Selv foretrækker jeg at opfatte det som udtryk for, at Peter Smith står ved sit popmusikalske udgangspunkt og siger ja til silly lovesongs. Poppens primære opgave er ikke og har aldrig været at dyrke det disharmoniske og konfliktuelle, selv om der undervejs i dens historie har været mange vellykkede eksempler på netop den slags grænseoverskridende sange. Poppen er grundlæggende affirmativ og dyrker det romantiske. Og sådan er Peter Smiths sange også. De er lyse, lette og ikke tynget af problemer og bekymringer.

Og musikken passer som Hans i Grete til de uproblematiske og ligefremme sange omkring kærlighedslivet. Sammen med hold yderst kompetente musikere og sangere har Smith skabt en popplade, der nok ikke primært tager sigte mod de ungdommelige hitlister, men derimod fremstår som voksen, moden pop. Et melodiøst album, der uden tvivl står i gæld til en tradition, der går tilbage til Beatles og ikke mindst Paul McCartneys melodiøse popsange.

Et album, der smagfuldt lukker sig om de ukomplicerede kærlighedstekster med sin inciterende popmelodier, der fremføres af Smiths ungdommeligt lydende mandsstemme, lækkert korarbejde og lige så lækkert sammenspil med plads til diskrete individuelle, instrumentale udfoldelser. Jeg tror, Peter Smiths nye plade vil falde på et tørt sted hos mange voksne popelskere, der ikke er bange for kærlighedslivets banaliteter og romantik eller for den smagsfulde poplyd, der bærer pophistoriebyrden med lethed. Hermed anbefalet.

Peter Smith. Takter og slag. Produceret af: Danny Schoger. Gateway Music. Er udkommet.