John Lennon ville være blevet 75 år i dag, men sådan skulle det som bekendt ikke blive. Han blev skudt, men efterlod sig varige spor i populærkulturen. Det symbiotiske makkerskab med Paul McCartney i Beatles er stadigvæk genstand for analyse, der ofte handler om, hvem der var den bedste sangskriver. En debat jeg vil holde mig helt ude af, da jeg mener de i deres symbiotiske samarbejde overgik deres respektive individuelle kvaliteter og styrker og skabte det bedste i det 20. århundredes popmusik. Og i tiden efter Beatles fik Lennon mulighed for at demonstrere og udvikle sit eget talent og udfolde sit politiske engagement i en sangskrivning, der også stikker ud i det 20. århundrede som noget af det mest interessante og vedkommende inden for en i øvrigt kommerciel og temmelig konservativ kulturel kontekst. En figur som John Lennon er en mangelvare i dagens populærkultur – og er savnet af selv samme grund.