Tre år efter den forrygende debut BoogieRollSwingJazz er trioen L Wood Joy tilbage med albummet Gumbo.

Og selvfølgelig skal pladen hedde det, Gumbo. Dr. John har sin Gumbo-plade og flere andre kunstnere med musikalske rødder i området omkring “New Orleans” har også plader, der har Gumbo i titlen. Gumbo er, som man kan læse i diverse wikiartikler på nettet, en kraftig, krydret og tyk suppe fra det sydlige Louisiana. Men gumbo er også blevet et kæle- eller øgenavn for en musikform, der koges sammen af allehånde ingredienser fra New Orleans-området og tilstødende landsdele.

Og sådan forholder det sig selvfølgelig også med L Wood Joys andet udspil. Kærligheden til den krydrede, dampende, swingende, rockende og helt igennem medrivende og livsbekræftende musik fra det sydlige USA fornægter sig ikke hos Lasse Skov (klaver og sang), Jacob Riis (bas) og Morten Lyngsøe (trommer). Hvor debutpladen vedgik arv og gæld i form af genindspilninger af en håndfuld gode gamle sange fra områdets store sangkatalog, har trioen denne gang skrevet alle sangene selv. Uden at det på nogen måde forrykker indtrykket af autenticitet og lidenskab. Som trioen allerede beviste på deres første plade, så kan de sagtens selv løfte arven som sangskrivere og levere varen.

Kærligheden springer en i møde allerede i den første sang “Lost in New Orleans”, der som titlen antyder er en sang om at være (for)tabt i New Orleans, en swingende omgang boogiewoogie, der ridser banen op for pladens hyldest og kærlighedserklæring til musikken dernede fra. Og det går over stok og sten med gammeldags rock’n roll-underbundet gumbo, hvor gutterne – med hjælp fra blæserne Stefan Ringive (trombone), Hans Mydtskov (tenor sax), Henrik Hou (trompet) og Morten Øberg (alt sax), der sørger for at løfte stemningen til den rette højde – trykker den af og får plads til at vise, hvad de kan med instrumenterne. Jakob Riis’ seje basspil sørger konstant for at holde pulsen i gang, Morten Lyngsøes trommer gør det samme samtidig med at de driver og pisker musikken frem og leverer en perfekt bund for Lasse skovs empatiske stemme og konstant swingende piano. Nævnes skal også Lars Holbech Sørensen, der sætter ekstra krydderi på med sit orgelspil, og Klaus Ramussen og Tine Bjerggaard, der leverer backingvokaler i de rette doser og på de helt rigtige steder og sørger for at fylde lydbilledet helt ud.

Gumboi lever 100% op til den mere end lovende debutplade og føjer den ekstra dimension til, som erfaringerne fra de forgangne tre år har givet i form at sammenspillethed og professionalisme. Så hvis man er til musikalsk gumbo, så er der ingen grund til at lade debutpladen stå alene på hylden eller holde sig tilbage, hvis L Wood Joy skulle komme forbi på de lokale spillesteder eller en af de festivaler, der ruller over landet. Hermed anbefalet – og velbekomme.

L Wood Joy. Gumbo. L Wood Joy. Er udkommet.

PS. Så snart der kommer en video eller lignende fra pladen – så lægger jeg den ind…