Cliff Richard

Author:

Den snart 66-årige (10. oktober) popstjerne gennem næsten 50 år (pladedebut med Move it i 1957!) – Cliff Richard – kommer til Danmark og besøger ålborg. Still going strong, som man siger. Det er – alt andet lige – imponerende. Jeg tilhører en generation, der endnu kan huske, at der var engang, hvor man enten var til Elvis Presley, Beatles – eller Cliff Richard. Og jeg var til de to første.

Jeg har aldrig haft noget imod Cliff Richard ellers hans muskk, men den har bare ikke slidt mine pladespillere op. Faktisk har jeg kun en plade med Cliff. Jeg fik den – så vidt jeg husker – i fødselsdagsgave. Det er en såkaldt EP (hvilket står for Extended Play Record – fordi der var mere en to numre på skiven, i dette tilfælde hele fem numre). Den er fra 1960. Cliff var altså 20 år gammel og havde sin berømte backinggruppe The Shadows med Hank B. Marvin på lead guitar, Bruce Welch på rhytm guitar, Tony Meehan på trommer og Jet Harris på bas. Som man kan se på coverets foto står den unge Richard med oplyst ansigt i centrum af billedet, medens skyggerne kan anes i baggrunden – hvor deres skygger meget passende er kastet op mod væggen bagved. Jo, man forstod at lave covers og iscenesætte sine kunstnere dengang! Siden klarede gruppen sig vist meget godt – uden forgrundsfigur.

Jeg foretrækker Cliff fra den tidlige periode, hvor han stadigvæk flirtede med rock-and-roll uden nogenside at blive en rigtig rocker, og skal jeg trække et par pophits frem, som jeg stadigvæk synes holder, så er det Summer Holiday og Out in the Country.

Man kan læse mere om Cliff på – blandt andre steder – Gittes Cliff-side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *