I det franske fejrer man hundredåret for den kendte franske forfatterinde og filosof Simone de Beauvoirs fødsel (9/1). Og – måske meget sigende for vor tids seksualforskrækkelse og udprægede bornethed – så har visse akademiske personager advaret imod, at Simones velkendte seksuelle frigjorthed, der omfattede ménages-à-trois, biseksuelle forlystelser m.m., skal komme til at overskygge hendes intellektuelle præstationer.
Simone de Beavoir levede, som bekendt, sammen med Jean-Paul Sartre i et intellektuelt fællesskab, der også indbefattede en slags gentle(wo)man-agreement om, at de hver især kunne dyrke andre, hvis det lystede dem. De tos seksuelle eskapader er veldokumenteret i breve og biografiske værker, så det burde ikke komme bag på nogen, at det forholder sig således. Selv om franskmænd, i det mindste udadtil, fremstår som et frisindet folkefærd, hvor elsker- og elskerindeforhold nærmest er reglen (i hvert fald, hvis man skal tro fordommene), så har de franske medier kastet sig over denne saftige side af festligholdelsen. Efter sigende har det anerkendte tidsskrift Le Nouvel Observateur bragt et nøgenfoto af Beauvoir på forsiden, og andre kendte magasiner og aviser har kastet sig over de slibrige detaljer i Simones seksualliv.
Forklaringen er selvfølgelig ligetil. Sex sælger. Og interesserer – i ordets egentlige betydning. Sådan har det altid været – og vil sikkert fortsat være. Også i Frankrig.
Man kan godt undre sig lidt over de omtalte akademiske hoveders bekymring. Men måske siger det mere om deres eget desperate forsøg på at holde hoved og krop adskilt ( i hvert fald i den offentlige tale ), end om, hvordan tingene hænger sammen generelt. Personligt tror jeg, at de fleste godt kan skelne mellem Beauvoirs lagenakrobatik og så hendes betydning som feministisk skribent og tænker.