Også den walisiske sanger Tom Jones er med sine 75 år kommet i memoirealderen og udsender i næste måned sin erindringsbog Over the Top and Back. Den har jeg forudbestilt, for jeg har altid godt kunnet lide Tom Jones. En fantastisk stemme, der ikke altid er blevet mødt med et materiale, der stod mål med stemmens kraft, men som har levert mange flotte sange og i sin høje alderdom har skruet kvalitetsniveauet op. Med Praise & Blame (2010) og Spirit in the Room (2012) løftede Jones fanen højt mod himlen. Og memoirerne følges op af et nyt album med titlen Long Lost Suitcase, og i den tabte kuffert har Jones en række fortolkninger af sange, der har stået hans hjerte nær. Pladen udgør en slags trilogi sammen med de to andre nævnte plader.

1. Opportunity To Cry (Willie Nelson)
2. Honey, Honey (The Milk Carton Kids)
3. Take My Love (I Want To Give It) (Little Willie John)
4. Bring It Home (Sonny Boy Williamson)
5. Everybody Loves A Train (Los Lobos)
6. Elvis Presley Blues – (Gillian Welch)
7. He Was A Friend Of Mine (Dave Van Ronk)
8. Factory Girl (Rolling Stones)
9. I Wish You Would (Billy Boy Arnold)
10. Til My Back Ain’t Got No Bone (Eddie Floyd / Alvertis Isbell)
11. Why Don’t You Love Me Like You Used To Do (Hank Williams)
12. Tomorrow Night (Lonnie Johnson)
13. Raise A Ruckus (Jesse Fuller)