Dagen begyndte eller så godt, da min hund vækkede mig blidt. Men så snart jeg fik tændt for computeren var den dag så småt ødelagt, for jeg kunne som noget af det første læse, at bassisten Hugo Rasmussen er død af kræft i en alder af 74 år.
Nu kan jeg så håbe på, at de – forhåbentlig mange – nekrologer vil løfte stemningen igen. For Hugo Rasmussen var uden tvivl en ener i dansk musik. Ikke kun på grund af sit markante ydre med en flot skægpragt, men også fordi han musikalsk favnede så vidt – fra jazzen over Trille til danskpop og børnemusik.
I et interview i Information fortalte Hugo om sin kamp for at blive den bassist, han blev til. Blandt andet om det store øjeblik, hvor idolet Hary ‘Sweets’ Edison ‘slog ham til ridder’:
»Jeg havde spillet et nummer sammen med trompetisten Harry ‘Sweets’ Edison, som var ét af mine helt store idoler. Og da jeg havde spillet, gjorde han sådan her,« siger Hugo Rasmussen og rejser sig fra sin stol. Han bøjer sig henover bordet, placerer sine store hænder på hver side af mit hoved og trykker sin mund mod panden mellem øjnene.
»Det var sådan han gjorde! Han gav mig et kys lige midt i panden, og det føltes som om, jeg var blevet slået til ridder!« griner Hugo højt og falder tungt tilbage i sin stol.
»Det var helt fantastisk. Der følte jeg virkelig, at jeg havde deres accept. Jeg var berettiget til at være på scenen sammen med dem, og det føltes som en familie, hvor jeg også hørte til.«
Sådan! Hvil i fred Hugo. Og så vil jeg gå til pladebunken og finde nogle plader, hvor Hugo spiller med.