Er det pop eller er det mon jazz? Spørgsmålet meldte sig langsomt, da jeg første gang lagde ører til Helene Baks debutplade Oh so quiet. Og i umiddelbart forlængelse tænkte jeg: Er det ikke også lige meget om det er det ene eller det andet eller måske snarere begge dele i endnu en personlig skøn forening?!
Men den lille indledende,spirende tvivl fortæller på den anden side noget om den musik, som Helene Bak har skabt og fremfører med sit kompetente hold af musikere. Musik, der minder om…, men ikke sådan lige er til at sætte på formel eller putte i en alt for snæver kategori. Der er både noget popindsmigrende og -forførende melodisk og en nordisk, let og luftig jazzfeeling i Baks prægnant følsomme og ret så stilfærdige sange. En musikalsk legering, der taler umiddelbart til ens følelser og sender denne lytters associationer i retning visse amerikanske halvfjerdser-singer-songwriters (af hunkøn) og i retning af den danske sang, som den udforskes af fx radioens pigekor og nordiske jazzkunstnere.
Pladen hedder Oh so quiet, og der er ingen tvivl om, at Helene Bak trives, ja stortrives, i et stilfærdigt, indadvendt og følsomt feminint musikalsk univers, hvor der tekstligt er fokus på følelserne, det introverte og det små i det store. Som fx i den fine, lidt countryinspirerede sang “:Ayo”: “Ayo you took me by surprise/Ayo you painted my eyes/ Ayo your words, it doesn’t hurt a bit/ Ayo my cheeks, blossoming when you speak/Colouring, colouring the hights/ colouring, colouring the fright/ Colouring, colouring this kite in the sky....”.
Udtrykket er sensitivt-introvert og søger ikke store musikalske armbevægelser eller musikalske skarpe kanter, som lytteren kan rive sig på. Og det er netop styrken ved Helene Baks musik. De i alt tolv sange på pladen er nærmest perfekte små stykker, der diskret udviser stor afklarethed og overbevisende professionalisme. Man mærker, at projektet har været længe under vejs, og der er ikke megen nybegyndertøven over det samlede værk.
Og Helene Bak får på smukkeste vis hjælp af et forrygende hold af sangere og musikere, der med indlevelse og loyalitet itonesætter Helene Baks evigtgrønne sange.Med Helene Baks debut har vi fået endnu en fornem, dansk feminin singer-songwriter, der med sin stille stil erobrer sin egen niche, som vi kun kan håbe på vil blive opsøgt af mange lyttere med smag for det poppede, det jazzede og det nordiske. Hermed anbefalet.
Helene Bak. Oh so quiet. Produceret af: Bjarne Helth Hansen. Gateway. Udkom fredag d. 28. august