Tysk indiepoprock: Herrenmagazin – Ehrenwort

Author:

Der er noget næsten Beatlesk over indledningen til denne diskrete sang, “Ehrenwort”, hvor det tyske band Herrenmagazin fortæller en lille historie til billederne fra en familiekomsammen, der vist ikke går helt så vellykket, som sådanne sammenkomster helst skulle være… Sangen er fra bandets nye album Sippenhaft, der afløser den to år gamle Das Ergebnis wäre Stille. Tysk indiemusik med finurlige tyske tekster og smagfuld musik.

PS. Sippenhaft(ung) – albummets titel – betegner i øvrigt det forhold, at familiemedlemmer eller nærtstående hæfter for hinandens handlinger. Noget, der har haft særlig historisk betydning i Tyskland, fx under nazitiden og Stasitiden, hvor fx forældre kunne drages til ansvar for deres egne børns udtalelser og handlinger…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *