Jeg har altid – dvs. siden jeg var en lille dreng – været en stor fan af Elvis Presley. Og heldigvis er The King flittigt blevet genudsendt og opdateret gennem årene, så hans samlede værker stort set har været tilgængelig for alle interesserede i diverse bokssæt og opdaterede udgaver. Undertiden har man heller ikke kunnet undgår at tænke, at der blev drevet rovdrift på hans musik – sådan som det allerede skete, inden han forspiste sig på peanutbuttersandwiches og medicinskabets indhold. Og rovdriften får endnu en tand med en ny udgivelse med titlen If I Can Dream: Elvis Presley with The Royal Philharmonic Orchestra , hvor man med den moderne teknologisk muligheder, lader Elvis akkompagnere af The Royal Philharmonic Orchestra og diverse sangere og musikere, fx Michael Bublé og Duane Eddy. Det er muligt, at dette arrangement er i kongens ånd, men jeg synes nu alligevel, at der er tale om en slags gravskænderi eller nekrofili. Lige som dengang man lod Nat King Cole synge duet med sin egen datter – post mortem. Hm, jeg tror jeg sætter “Trouble” på grammofonen. If you’re looking for trouble…