Farvel til en tangentspiller: Ivan Sørensen – Gnags

Author:

På Gnags’ Facebook står at læse:

“Det er med stor sorg, vi må meddele, at Ivan Sørensen, GNAGS legendariske orgelspiller og keyboard-mand fra 1972-2003 er død i Ajstrup den 22.7.
Ivan blev født i Aalborg af musikalske forældre. Karen var servitrice og Ingeman arbejdede ved DSB. Og så havde de sammen et band, der spillede til dans på byens restauranter. Og Ivan viste meget tidligt evner for det musikalske. Han spillede med – først på mandolin, så på guitar, klaver og orgel. Ivan var gennemmusikalsk. Nyn en melodi – og Ivan kunne spille den.
I 60´erne flyttede familien til Bredballe ved Vejle. Og Ivan fortsatte med musikken. Nu var det blues, rock og soul, der fangede hans interesse. Han mestrede hele repertoiret – og rygterne gik om et usædvanligt musikalsk talent. Og sådan et kunne GNAGS godt bruge. Så allerede som 15-årig flyttede han ind i kollektivet hos os i Aarhus, hvor han spillede med på samtlige koncerter og samtlige pladeindspilninger fra 1972-2003.
Specielt som Hammond-organist var Ivan uovertruffen. Hans sans for det harmoniske, hans feeling og ustoppelige fantasi. Spil som et bål, der knitrer, spil som havet, eller vand, der risler ned ad bakke. Ku´ du lave sådan lidt markedsstemning, hvor det dufter sødligt henne fra pigen med de glasserede æbler? Ivan mestrede det hele. Også salmerne, sangene fra sangbøgerne og viserne.
Hvad mange plejehjem har nydt godt af, for Ivan svigtede heller aldrig de gamle. Han kom i det mindste altid lige og spillede til Juleafslutningen.
Æret være Ivan Sørensens minde.”

Hvil i fred.

Gnags på tuben

2 thoughts on “Farvel til en tangentspiller: Ivan Sørensen – Gnags”

  1. Det er godt at fÃ¥ fortalt hans historie – han mÃ¥ have været et godt menneske.
    Jeg ville ønske at jeg kunne spille sÃ¥ “bredspektret” – men jeg er glad for i det hele taget at kunne spille 🙂

    1. @Donald: Jeg citerer ogsÃ¥ Facebook-indlægget, fordi det netop fremhæver Sørensens kvaliteter som musiker. Det er en gave at være “bredspektret” som musiker – ja, i det hele taget at have talent for musik. SÃ¥ du kan godt være glad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *