Er Neil Young rockmusikkens svar på litteraturens bedrøvelige ridder  Don Quijote, der kæmpede sine brave kampe mod store vindmøller? I hvert fald er Neil Young en mand med sine meningers mod og han kæmper en brav kamp mod den store kemikoncern Monsanto, der bl.a. arebjder med genmodificerede afgrøder, fx. soyabønner. På sin seneste plade går Young til angreb på Monsanto (og andre virksomheder). Og nu følger han op med en lille dokumentarfilm, der fortæller den bedrøvelige historie om en bondes kamp mod netop Monsanto.

Young har fået knubbede anmelderord med på vejen for sin holdningsplade og bebrejdes bl.a., at han musikalsk set ikke har noget nyt at byde ind med, men blot serverer gammel rockvin på nye flasker. En kritik, jeg har svært ved at godtage. Dels er kravet om stadig fornyelse en fortærsket kliché i rockjournalitikken, og dels skal man ikke glemme, at Young gennem årene har været ikke bare ufattelig produktiv, men også genremæssig bredtfavnende som få. Så det er en unfair og bigot kritik efter min mening.