Oooh La La! Nyt fra capacs yndlinge: Faces

Author:

Efter udgivelsen af det fortrinlige bokssæt Five guys walk into a bar med Faces, skulle man tro, at dette uforlignelige britiske band ville være boksificeret en gang for alle. Men nej. Sådan skulle det ikke være. Nu har nostalgikerne hos Rhino Records fundet ud af, at bandets fire studioalbum skal genudgives samlet i udvidede udgaver. You can make me dance, sing or anything (1970-1975) hedder herligheden, der lover inkarnerede fans og nybegyndere hele 26 ekstranumre med Rod Stewart, Ronnie Wood, Kenney Jones, Ronnie Lane og Ian McLagan, Oven i købet skulle de fleste aldrig før have været udgivet (uden for bootlegmarkedet forstås). Så nu bliver jeg nok nødt til at tælle på knapperne. For Faces står mit musikhjerte nær… Kom så Rod, syng en sang for os…eller to, tre stykker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *