Berthold Brecht og Kurt Weill møder Tom Waits – tænkte jeg, da jeg lagde ører til Strangers on a Trains nye album The Doghouse Suite. For forsanger Frederik Juul Rasmussen lyder som Tom Waits på en dag, hvor cigaretterne og whiskyen for alvor har fået overtaget. Men samtidig er Rasmussen længere fremme på beatet og synger mere insisterende og rocket end ham Waits. Og bag sig har han et hold musikere, der trakterer instrumenter, der kunne være taget ud af en gammeldags burlesk kabaret. Ud over de mest almindelige og sædvanlige instrumenter finder man fx trombone, mandolin og akkordeon. Instrumenter, der i samspil med guitar, trommer, piano osv. er med til at skabe en stemning af kabaret, cirkus, gøgl og gamle havneknejper.

Og coveret på albummet – med en tegning af en cunnilingus-situation – mere end antyder, at også sangenes indhold har forladt mainstream-temaerne og har kastet sig over en burlesk og mørk verden, hvor drifter og lyster slippes fri og lyst, liderlighed, forførelse, fristelser og seksuel samkvem er på dagsordenen. Og det er – selvsagt – ikke hverdagskost i dansk populærmusik. Men Strangers on a train leverer sangene med livsbekræftende, smittende, rockende fremdrift, så de saftige historier pirrer fantasien og sætter fut i danseskoene. Her er budt op til dans – og hvad deraf følger. Bandet leverer en helt moderne udgave af en musiktradition, der lever af kabareten, vaudevillen, sømandsvisen og andre obskure traditioner. Og under indflydelse af rocken fremstår Strangers on a train som et forfriskende alternativ til megen af den rockmusik, der udkommer i disse år. Og det skal forstås som et kompliment – og en anbefaling.

Lyt med til nogle af sangene her.

Strangers on a Train. The Doghouse Suite. Produceret af Morten Bure og bandet. Celebration Records. Udkommer i dag.