4 thoughts on “En arbejdssejr – Paul McCartney på Roskilde Festival”

1. Helt enig, men det er mere kompliceret end bare lige…… rettigheder, selskaber osv.

   Primært McCartney eller dem som varetager selskaberne har ret skarpe regler; du ser feks. kun klip /billeder fra koncertens start inden han smider jakken ALTID. Det er ikke tilfældigt og de lader aldrig andre filme end dem selv. Så skulle der inden være indgået en aftale om Publicering og det koster sikkert kassen for Roskilde.

   Om de selv har filmet og optaget koncerten ved jeg ikke, det er nok forretningshemmeligheder og de har så materiale som de kan sende ud i eget navn senere. Red Square, New York er eksempler på noget som er udgivet.

   Andre er audiofiler som ender som WOA (som faktisk ikke var planlagt til andet end en dobbelt lp, men som blev ændret fordi der var Bootlegs ude med hele koncerten) og koncerten i Skotland 79 som aldrig er blevet udgivet andet end singlen Coming up, men som man kan finde komplet som bootlegkoncert fordi nogen har “solgt” optagelsen udenom selskabet.

   De kæmper for rettighederne klart nok men hvor ville det dog være befriende hvis man lagde noget mere ud til “folket” af alt det materiale der ligger. Helt enig. Nu bruger de det ved særudgivelser og ligger lidt ved, udgiver det senere osv.

   Det var en stor oplevelse at se “rock show” i sin fulde længde og renset og lydforbedret i forhold til hvad der lÃ¥ tilgængeligt fra de gamle videobÃ¥nd og det er jo bare at hÃ¥be at der kommer noget ud senere.

   Du ved at sÃ¥danne selskaber fÃ¥r deres eget liv med ansatte og løn og omsætning og der glemmer McCartney mÃ¥ske at steppe ind og sige hej….give the people what they Want, og sÃ¥ droppe økonomien lidt.

   Svar

   1. @Frankie: Ja, der er sikkert masser af regler og ting og sager, der gør, at det er sÃ¥dan. Jeg synes bare, det er lidt smÃ¥ligt. SÃ¥ vidt jeg ved fik Macca 10 millioner for sin aften pÃ¥ Roskilde, og han mangler ikke i forvejen. SÃ¥… Men sÃ¥dan er det Ã¥benbart, og heldigvis findes der masser af gode optagelser med ham og hans fine band – officielt som uofficielt. Men det ville have været en prik over i\’et med nogle autoriserede optagelser fra Roskilde. Det var sÃ¥dan set bare det…

      Svar

2. @Frankie. Yo, Frankie. Jeg tror ogsÃ¥, at det samlede indtryk bekræfter, hvad du skriver. Og Thomas Treos problem er nok, at han har været for længe i sin metier og har mistet gnisten. Han skulle nok kaste sig over noget andet at skrive om end musik – mÃ¥ske sport eller kriminalgÃ¥der. SÃ¥dan gÃ¥r det nogle gange, desværre.
   Det eneste jeg har savnet i forbindelse med koncerten (ud over selv at være der…) er, at medierne, Roskilde og Macca selv havde været lidt mere rundhÃ¥ndede med smagsprøver fra koncerten. Men det kan man jo ogsÃ¥ sige om Rolling Stones, Bob Dylan osv. Mobiltelefonerne filmer lystig og deler pÃ¥ Youtube, men en rigtig professionel dokumentation kan man ikke unde de mange fans uden for Roskilde. Jeg forstÃ¥r ikke rigtig den smÃ¥lighed…

   Svar

3. Jeg var der personligt og har set en hel del af hans koncerter efterhånden. Jeg har læst Per Wiums anmeldelse og dens formuleringer, nuancer og vinkel er jeg stort set 100 % enig i.

   Man kan vælge rigtig mange indgangsvinkler når man som anmelder skal anmelde en koncert med selveste Macca; og treos er virkelig provokerende og usand, men ham om det.

   En sjov vinkel herfra skulle være den, at jeg bed mærke i hvordan flere “unge” publikummer bÃ¥de under koncerten i mit næromrÃ¥de, men ogsÃ¥ efter koncerten pÃ¥ vej ud og i køen ved toilettet m.m. reagerede.

   De havde ikke rygsæk, filter, forudfattede meninger som vi jo fÃ¥r med alderens trykken. Kommentarer som “hvor er det overdrevet fedt”, spontan glæde og smil og dans og medleven. Anderkendende klap pÃ¥ skulderen til en wingsfan som kunne synge med pÃ¥ de sange. To unge gutter som evaluerede bagefter og sagde bl.a. utroligt;, kunne ikke holde tÃ¥rerne tilbage da jeg stod der med jer mine venner og hørte Here today. Den anden omfavnede ham og sagde at hen havde oplevet det samme, At det var helt anderledes end Rolling Stones sidste Ã¥r, lysÃ¥r bedre osv. osv.

   Det varmede mit hjerte at opleve det som rutineret wings 0g Macca fan.

   Jo Mccartney er blevet ældre. Den sprøde og skarpe rockstemme er ældet og der er gentagelser. Men han og de spillede så sveden sprang, levende engageret og professionelt. Gav en oplevelse som få er forundt. Jeg er enig med de fleste anmeldere i, at der var perioder og sange som vi alle kunne have erstattet med en anden af vores personlige favoritter, men det er umuligt at dømme ud fra det, men respektere deres valg og så lytte og se på udførelsen.

   En kommentere til en avis at hun godt kunne undvære “den der sekretærsang” og han kunne naturligvis have valgt en mere populær sang. For mig var det sjovt da min søn, fra han var helt lille og havde den som sin favoritsang, og jeg altid skal høre Temporary cecretary pÃ¥ fuld knald i bilen nÃ¥r vi er ude at køre. Det egner den sig sÃ¥ ogsÃ¥ bedre til end at passe ind i et koncertsæt, men pyt….. og sÃ¥dan er det vel ogsÃ¥ med den der sang til et computerspil eller børnesangen, og sÃ¥dan har andre det mÃ¥ske med flere af Wingssangene, men hvordan pokker skal man vælge ?

   Det som fungerede allerbedst var de klare og tunge rockting og de mere enkle akustiske sange, og her mÃ¥ jeg vende tilbage til WOA som fortsat for mig er den optimale koncert opbygning. fuld rock fra starten, sÃ¥ lidt aktuelt, sÃ¥ akustisk og sÃ¥ slutte af med rock igen. sÃ¥dan var koncerten ogsÃ¥ bygget op, men folk ville have nostalgien….

   svært at tilfredsstille alle Treo 🙂

   Svar