I den britiske avis The Guardian har Seumas Milne et tankevækkende indlæg under rubrikken “Syriza kan ikke bare falde sammen. Europas elite vil have et nyt regime i Grækenland“. Milne trækker trådene op efter de seneste mange ugers forhandlinger mellem den græske regering og EU med Angela Merkel i spidsen om den græske gæld – og han konstaterer tørt, at alt tyder på, at det ikke handler om pengene men om magten. Eller sagt med andre ord: Europas elite kan ikke acceptere et venstreorienteret græsk styre, der vil lade den græske befolkning (be)stemme, hvilken vej udviklingen skal gå. For Merkel og den europæiske elite er der kun én vej: den neo-kapitalistiske vej, der er hævet over de nationale demokratier (akkurat som tilfældet er med den frihandelsaftale – TTIP – som EU pt. forhandler med USA om…).
Og filosoffen Slavoj Zizek sætter trumf på i en kommentar til situationen, hvor han skærer ind til kernen i problemet:
“Kampen er en kamp om den gældende europæiske økonomiske og politiske styreform [Leitkultur]. EU-magterne står for det teknokratiske status qvo, der i årtier har fastholdt Europa i inertiens greb. I sine Notes towards a definition of culture bemærkede den store konservative T. S. Elliott, at der er øjeblikke, hvor det eneste valg er valget mellem kætteri og ikke-tro, dvs. når den eneste måde at holde en religion i live er at udføre en asekterisk adskillelse fra dens centrale del. Det er vores position i dag med hensyn til Europa: Kun et nyt kætteri (repræsenteret i dette øjeblik af Syriza) kan redde, hvad der er værd at redde i den europæiske arv: demokrati, tilliden til befolkningen, ligeværdig solidaritet. Det Europa, der vil vinde, hvis Syriza bliver udmanøvreret er et “Europa med asiatiske værdier” (hvilket selvfølgelig ikke har noget med Asien at gøre, men med den samtidige kapitalismes aktuelle, tydelige tendens mod en ophævelse af demokrati). Vi i det vestlige Europa ynder at betragte Grækenland som om vi er uafhængige iagttagere, der med indfølelses og sympati følger den forarmede nations tilstand. Sådan et behageligt standpunkt bygger på en skæbnessvangre illusion – at det der sker i Grækenland i de seneste uger angår os alle sammen, det er Europas fremtid, der er på spil. Så når vi læser om Grækenland i disse dage, skulle vi hele tiden huske på, at – som den gamle talemåde siger – de te fabula narrator [fortællingen handler om dig]. ”
Slavoj Zizek (i min fordanskning)
Medens de danske medier bruger deres krudt på ligegyldige nyheder som fx om PIa Kjærsgaards valg til folketingets formand, så afgøres noget vigtigt om Europas fremtid i Grækenland og i den europæiske elites korridorer i Bruxelles, Berlin og andre steder. Vi må håbe, at den græske befolkning afviser de europæiske gældsbetingelser.