Jul eller ej, gravhunden skal og vil ud på sine vanetillagte gåture. Således også i går aftes efter fortæringen af julemaden. Sammen med Frøkenen tilbagelagde vi flere lokale villaveje, der omhyggeligt blev markeret af og besnust af Gravhunden. Der var næste dødt. Mange huse og lejligheder lå mørke hen (mon indbrudstyvene var på spil?!) og de oplyste vinduer var præget af julenaktiviteter. Jeg følte mig lidt som H. C. Andersens Skyggen, der kunne kigge ind ad folks vinduer og se dem danse om juletræet eller skåle med hinanden omkring et veldækket bord.
Gåturen her til morgen var mest af alt en harejagt. Gravhunden havde fået færten af en af de mange harer, vi har i området, og et stort græsareal blev afsøgt på bedste gravhundemanér – med capac på træk efter for enden af den otte meter lange snor… Men det er jo kun jul én gang om året, så han fik lov til at lege jagthund. Dog uden at finde byttet. Haren kender de lokale hunde, og de får ikke en eneste chance…