Jeg har tidligere indrømmet, at det britiske band 10 cc hører til mine skyldige glæder. Det var ikke god tone og politisk ukorrekt i min universitære ungdom at lytte til 10cc, hvis man lyttede til rock (rigtig rock). Men jeg kunne ikke engang dengang undgå at høre kvaliteterne i dette band, der trak tråde tilbage til – ja – the Beatles med hensyn til gode popmelodier, musikalsk opfindsomhed og eksperimenterlyst. Og tårnhøj professionalisme.

For 40 år siden udkom bandets tredje album, The Original Soundtrack. Helt nøgagtig udkom det i marts måned. Pladen blev endnu en succes for 10 cc med høje placeringer både på LP-listen og histlisten (med sangene “Life is a Minestrone” og deres vel nok mest populære sang “I’m no in love”). Rolling Stones’ anmelder satte præcist fingeren på 10ccs politiske ukorrekthed, da han slog fast, at ‘der musikalsk set er mere på spil her end i ti albums med Yes, det er lige så tilgængeligt som et almindeligt popband…”. Men netop 10ccs poppethed stod i vejen for mange rocklytteres anerkendelse af bandets kvaliteter. Men — det er jo aldrig for sent at lære og erkende sine fejltagelser. Og jeg har genopdaget dem igen – med stor fornøjelse til følge. Lad os se, om min begejstring kan smitte nogle af læserne… Her er et par af de mindre kendte numre fra pladen.