Efter nogle år i børnemusikkens tjeneste springer Tine Mynster med sin nye plade Hjerteland ud på dybt vand med et album, der retter sig mod de voksne. Og pladetitlen Hjerteland fører en på sporet af, hvad Tine Mynster har på hjerte.
Men man skal passe på med at drage forhastede konklusioner i retning af, at der er tale om endnu en popplade med kærlighedslyrik. For ganske vist er der sange om kærligheden. Som f.eks. den første skæring “dage som denne”, der forsøger at skildre den helt hverdagsnære kærlighed mellem mand og kvinde i et fast forhold: “Du vækker mig med et kys på min kind/ Du siger tak for i nat, nu lukker vi dagen ind/ Du ligner en der har sovet som en drøm/ Et nyt batteri der er fyldt helt op med strøm/ På dage som denne lever vi af kærlighed og kildevand/ På dage som denne er der ingen tvivl, du er min mand/ På dage som denne kan du få mig til at gøre næsten alt/ På dage som denne glemmer jeg de dage, hvor vi kun lever halvt.. osv. Eller en sang som “Jeg falder” om at falde for et andet menneske. Falling in love. Eller sangen “Bålet”, der sætter ord på perspektivet i den kærlighed, der afløser forelskelsens rus og varer ved.
Men skraber man lidt på tekstuniversets overflade, så kan man se, at Tine Mynster har lidt mere på hjerte end bare at ville skrive stærkt sympatiske sange om kærlighedens vilkår vores tid. Det afsløres f.eks. i en sang som “hvor går man hen?”: “Hvor går man hen når modet bakker?/ Hvor går man hen når blikket flakker?… Lad mig få et håb, når alting mørkner/ Når hjertets slag er som en hvirvelvind/ Giv mig troen på at tåren størkner/ Og lyset atter lukker håbet ind… osv.
Hjertet banker ikke kun for kærligheden, men for livet i det hele taget. I teksternes sprækker skimter man man andre emotioner end dem, der lige drejer sig om kærligheden til et andet menneske. Som i citatet ovenfor, hvor livsdrift og håb får ord. Eller i “tag mig med”, hvor hverdagslivets kærlighedsliv lukker sig om jeget på næsten klaustrofobisk vis og åbner for en næste centrifugal frihedstrang: “Tag mig med/ Tag mig med/ Lad os efterlade alt herhjemme -/ las os bare stikke af/ Jeg vil ha dig indeni og udenpå/ Trænger til at mærke dig“. Her bliver kærligheden en drift, der potentielt og i hvert fald for en tid sprænger det konforme hverdagslivs begrænsninger. Og vil man have flere eksempler, så skal man lytte til titelsangen “Hjerteland”, hvor det bliver klart at “hjerteland” er en metafor for en livskraft, der ikke sådan bare lader sig indordne under hverdagslivets diktatur eller konventionernes rammer: “Endnu en dag hvor hjertet ta’r sin egen udflugt/ Endnu en dag uden kontrol/ Endnu en dag hvor hjertet helt bestemmer farten” osv.
Tine Mynsters sange har altså mere på hjerte end blot endnu en ombæring silly love songs. Bag den hverdagsnære kærlighed, der beskrives indfølende, direkte og med en fin realisme i et ligefremt hverdagssprog, gemmer der sig en uregerlighed og næsten subversiv urkraft, der ikke sådan lader sig tæmme. Og det sikrer, at sangene ikke ender i ren forudsigelighed og alt for stor genkendelighed. Hvilket er et stort plus.
På den musikalske side har Tine Mynster fået assistance af Tom Kræmer Lindby, der er medproducer, spiller flere instrumenter på pladen og er medkomponist til et par af sangene. Og sammen har de skabt nogle popsange, der er meget iørefaldende uden på nogen måde at falde i et med tidens radiopop. Der er snarere tale om behagelig voksenpop, der henvender sig til voksne, der har erfaringer nok fra kærlighedslivet til at sætte pris på de hverdagsnære tekster og har mærket det dyb, der åbner sig under dem. Og Tine Mynster synger sangene blidt og med stor følsomhed.
Tine Mynster. Hjerteland. Produceret af Mynster og Lindby. Gateway Music. Udkom i går.