Som lovet ville jeg vende tilbaget til Rangleklods og deres nye album Straightjacket, når den udkom. Og det sker i dag.

Rangleklods er en duoe, der består af Esben Nørskov Andersen og Pernille Smith-Sivertsen. Og netop denne konstellation er med til at sikre, at musikken på pladen ikke falder i den faldgrube, som den elektroniske musik altid trues af, nemlig at ende i en kold og steril lyd. For Pernille Smith-Sivertsens meget fine, lyse pigestemme giver musikken en emotionel og kropslig dimension. Det illustreres godt med singleudspillet  “lost u”, hvor Sivertsens stemme fungerer som kontravægt til en bastant og dansant tung rytme og sikrer at det melodiske ikke forsvinder i electronicastøjen. Ellers bevæger Straigtjacket sig mellem den firserinspirerede electro-pop (Depeche Mode m.fl.), den beats og groove-dyrkende danseorienterede lyd – og så den regulært eksperimenterende electronica. Og pladens styrke er nok, at den er så vidtfavnende i sit udtryk. Der er noget både for den, der elsker at danse og fest i små metropolklubber, festivalfolket med fadøl i hånden og så dem, der foretrækker at opleve musikken gennem de hjemlige højtalere eller høretelefoner. Straightjacket har en meget international lyd, der både leder tankerne hen på den tyske elektronica (fra Kraftwerk til David Bowies Berlin-trilogi) og til de britiske poppionerer fra firserne. Men der er også noget nordisk over pladens mere melankolske og mørke sider.

Rangleklods er et godt bud på moderne dansk electronica, der med lethed løfter arven fra de foregående årtier, og som bør finde vej til såvel radioernes playlister og sommerens mange udendørskoncerter. Hermed anbefalet.

Rangleklods. Straightjacket. Tambourhinoceros. Udkommer i dag.