Leaving and Believing er en jazz-plade. Men når det er sagt, så er det også nødvendigt at modificere udsagnet. For da jeg lyttede til pladen første gang blev jeg ført tilbage til dengang i min barn- og ungdom, hvor jeg altid sad med hovedet inde i radioen og lyttede. Og ofte kom der den slags jazz ud af højtalerne: Jazz, der umiskendeligt bar jazzens vandmærke – ikke mindst den improvisatoriske tilgang til musikken – men også lænede sig kærligt og kælent op ad poppen. Og sådan er det med trioens plade. Alene valget af sange – bl.a. af Lennon og McCartney (Fool on the hill), Bacharach og David (Alfie), Sebastian og Dave Brubeck (In our own sweet way) afslører Majlands og co’s forkærlighed for den gode popsang. Det samme gør i øvrigt Nicolai Majlands egne kompositioner.

Leaving and Beileving er en plade, der i lige høj grad appellerer til jazz-elskeren og pophovedet. Numrene er naturligt nok centreret om Nicolai Majland piano, der har en dejlig varm og velbehagelig lyd. Og Majland backes lydhørt og kongenialt op af Michael Dalgas’ trommespil og Jens Kristian Andersens diskrete, men også markante bas (lyt fx til den lille solo i “Fool on the Hill”). Og så har trioen fået  assistance af jazzsangerinden Sinne Eeg på et par af numrene, og Eegs stemme tilfører musikken en ekstra dimension af sanselighed og krop, som musikken ikke må mangle. Faktisk måtte Eeg gerne have fået mere plads på pladen – efter min mening.

Konkluderende vil jeg sige, at trioen har fået lavet et album i krydsfeltet mellem jazz og klassisk pop som burde kunne tilfredsstille alle lyttere med præferencer inden for de to genrer. Hermed anbefalet uden forbehold.

Nicolai Majland Trio. Leaving and Believing. Gateway Music. Udkom d. 10. maj

Musikeksempler kommer, så snart de bliver tilgængelige…