Så er i opfordret eller advaret: Swans indtager byen i aften for at give koncert. Swans har rod i den såkaldte no wave, der opstod i New York omkring 1980. Ikke som en ny bølge, men som en modreaktion mod den kommercialisering, der blev punken til del, da den transformeredes til new wave. Hvor nybølgen lænede sig mod mainstreampoppen og den dansante rock’n roll, gik no wave-kunstnerne en anden vej, hvor der blev lagt vægt på støjens æstetik, på sange, der ikke lod sig tilpasse radioernes popsangsskematik med 2-3 minutters længde og popiørefaldenhed osv. Kort sagt: rock som kunst. Artrock.

Men selv i no wave-sammenhæng er Swans nærmest aparte. Det er sigende, at den engelske wiki-artikel om no wave ikke nævner Swans. Måske fordi Swans er no no wave. De går deres helt egne vegne.

Efter ti album i perioden 1983-1996 holdt Swans en pause og blev gendannet i 2010, hvor kun forgrundsfiguren Michael Gira og guitaristen Norman Westberg var tilbage. Og det har kastet tre album af sig, hvoraf de seneste to – The Seer (2012) og To be kind (2014) – har fået meget fin kritik. Sidstnævnte blev fx indlemmet på adskillige årslister over årets bedste plade. Det skete også i vores eget førende musikblad Gaffa.

Hvilke forventninger skal man så have til koncerten i aften? Ja, man gør bedst i at lade popørerne blive hjemme i natbordsskuffen (og måske i stedet iføre sig ørepropper med lyddæmpning). Der er lagt op til musik, der søger grænserne af og overskrider dem. Æstetisk og på anden måde. Læser man anmeldelserne fra de seneste gange bandet besøgte Danmark (Roskilde 2011, Koncerthuset 2012 og Store Vega 2014) vil man vide, at Swans både kan skuffe og overraske positivt. Afhængigt af, hvor kompromissøgende bandet er den pågældende aften. Så – vel mødt. Omtale af koncerten følger (nok engang i morgen).