Vi kommer ikke uden om det. Det er i dag 70 år siden, den tyske besættelse af Danmark fik sin ende. Og det vil selvfølgelig blive markeret hist og pist. Men måske kan dagen også give anledning til eftertanke? Fx kunne man spørge, om vi ikke stadigvæk er besat? Ikke af en synlig besættelseshær med soldater i gaderne og hvad deraf følger. Men kan vi sige os fri for at være domineret af en udenlandsk magt, der kan sætte vores egne lokale beslutninger til side, når det passer dem? Tænk på den ikke så højlydte debat om den såkaldte “transatlantiske frihandelsaftale” TTIP, der pt. forhandles mellem USA og EU, og som – hvis den gennemføres vil underminere de lokale, nationale borgerlige demokratier. Eller tænk på den amerikanske efterretningstjeneste RSA, der overvåger vores digitale aktiviteter på internettet og mobilnettet. Eller tænk på de amerikanske kulturelle dominans i medierne – fra aviser, over tv og radio til biograferne. I tresserne og halvfjerdserne protesterede store del af ungdommen mod denne kulturelle dominans – mod den såkaldte kulturimperialisme. Men den er ikke blevet mindre eller mindre gennemgribende siden dengang.

Nogen vil måske mene, at der ikke er tale om en besættelse. Og det er der måske heller ikke i snæver forstand, hvis man forbinder ordet med tropper og deslignende. Men for så vidt det er noget, der dominerer vores dagligdag som forbrugere og borgere helt ned i de små detaljer, så er der tale om en slags mental eller ideologisk besættelse, som man ikke bare kan ophæve med en simpel exorcisme!  – God 4. maj.