Tænk om nogen lavede en krig – og ingen kom. På sin nye EP tager Thomas Negrijn et af tiden store problemer – vores krigsgalskab – ved hornene. Verden er al lave, som Thomas skriver i sit pr-materiale, og det vil han gøre noget ved – for man skal begynde med sig selv. Og derfor er pladen blevet indspillet (for egne midler) og med hjælp fra Torsten Lefmann (guitar), Spike Nior (trommer) og Christian Veitner (bas) . En lille uprætentiøs, men dybt meningsfuld, EP med et enkelt sort-hvidt cover, der blot blot har titlen Tänk om dom gjorde et KRIG —och ingen KOM! som coverforside med store sorte typer.
Sangen Evighedsekund er en slags memento mori, en på mindelse om, at altid har en ende og vi derfor skal holde fast i nuet så længe vi kan og holde fast i hinanden. En sang i Aarestrupsk tradition: kom tag min hand min äskade i denne evighedssekund som snart er slut… Samtidig er det en let poppet sang, hvor Thomas forbigående kan minde både om en Poul Krebs og en Thomas Ledin i sin bløde, maskuline sang. En lille popperle, der fortjener at blive spillet lystigt på radiostationerne rundt omkring.
Titlelsangen er helt anderledes er helt anderles kompliceret og handler om, hvor svært det er at skrive en sang netop om noget så tungt og svært som krig. Og den munder ud i et artikuleret råb og håb om at få fred. Vi vil have fred! Og i den gamle tanke om at der ingen krig kommer, hvis vi ikke vil være med… En poppet sang, men med – forståeligt nok – lidt mere rockkant. En sang, der først og fremmest er en opfordring om at tænke over vores krigsgalskab..
Morkemandssang handler om at være ude af takt og sync med sin samtid, om at føle sig fremmed i sin by (København – med en venlig hilsen til Ulf Lundell, der har haft det lidt på samme måde med Stockholm…) og flygte ud i skovens dybe stille ro. At føle sig uden for, fremmed i sin by og for sin samtid, en følelse man sagtens kan forholde sig til i en tid, hvor apokalysens mulighed hele tiden ligger i forholdet mellem menneskene, økonomien, klimaet osv. En mørkemandssang, der i pagt med sin tekst er en lidt tung, lidt slæbende, blueset sag, der sejt swinger sig af sted. Måske den sværest tilgængelige sang på pladen, men med sin enkelhed nok min personlige favorit.
Sänt er livet Ja, den sidste sang på pladen er såmæn en fortolkning af Anita Lindbloms gamle “Sänt er livet” fra 1961. En klassisk hjerte-smerte-sang om at miste sin kærlighed til en anden, men også om at holde fast troen på, at livet ikke er noget uden den besværlige kærlighed. Thomas leverer en modig og dog ganske loyal fortolkning, hvor arrangementet er barberet ned til stemme og akustisk guitar, hvilket klæder den nøgterne og ganske realistiske sang godt. Lige som sangen passer godt ind i pladen overordnede realisme.
Det er en fin lille EP, Thomas Negrijn har lavet – og det giver appetit på den langspiller, som efter planen skulle udkomme til efteråret. Hermed anbefalet.
Thomas Negrijn. TÄNK om dom gjorde ett KRIG … och ingen KOM! Produceret af Kalle Svensson. Eget forlag. Er udkommet.