Elvis: Fra Acetat til digital

Author:

18 år gammel indspiller Elvis Presley sangene “My Happiness” og “That’s when your heartaches begin” på acetat i de legendariske Sun studier i Memphis. Mere end seks årtier senere køber musikeren Jack White Elvis’ første indspilninger for den nette sum af 300.000 $ på en auktion i Nashville. Men – til forskel fra mange andre formuende samlere – har samme White sørget for, at indspilningerne er blevet digitaliseret med henblik på genudgivelse på Whites eget pladeforlag Third Man Records. Og i anledning af den årlige Record Store Day – til fejring af pladebutikkerne verden over – udkommer Elvis’ indspilninger på en rigtig 10″ vinyl. Sådan handler en rigtig musikelsker…

Fotoet ovenfor viser Elvis sammen med Jan Edwards i oktober 1955 og er lånt fra en australsk fanside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *