Forleden døde guitaristen Jørgen Ingmann. Og Jørgen Ingmann bevægede sig musikalsk set i grænselandet mellem jazz, pop og rock. Som Jørgen Mylius bemærkede i et mindeord på tv, så lod Ingmann sig ikke indfange af nogen genre. For ham var der kun “god musik” og “dårlig musik”.
Jeg kom automatisk til at tænke på Ingmann, da jeg her til formiddag igen lagde øre til sangerinden og sangskriveren Sidsel Storms nye og fjerde album Closer, for den rummer (god) musik, der ikke sådan bare lader sig kategorisere som jazz eller pop for eksempel.
Closer er easy listening – uden denne kategoris uheldige konnotationer i retning af “elevator- og hotlinemusik” og orkesteropblødt Mantovanipop. Med fortolkninger af Dukes og Harburgs “April in Paris” fra 1932, Gershwins “i’ve got at crush on you” (1928) og Arlens og Mercers “That old black magic” fra 1942, kombineret med en række selvskrevne sange i samme ånd sender Sidsel Storm lytteren tilbage i tiden til engang før rock’n roll. Umoderne eller tidløs musik af den slags, der blev udført af fx Rosemary Clooney, Frank Sinatra, Marilyn Monroe, Bing Crosby, Ella Fitzgerald m.fl.
Og musik, der stadigvæk – har tidløsheden – findes i strømmen af musik. Senest har vi set den gamle crooner Tony Bennett i selskab med diverse nye popdamer (fx Amy Winehouse, k. d. lang og Lady Gaga) og Paul McCartney (Kisses on the Bottom) slå et slag for musikken fra forældrenes og bedsteforældrenes æra.
Oven i musikkens tidløshed kommer en meget personlig farvning. Der er noget umiskendeligt nordisk, ja dansk, over Sidsel Storms lyse, klare pigestemme, der let og ubesværet fraserer de ti fortrinsvis melankolsk-romantisk anlagte sange. Og arrangementerne er lige så lette og lyse – og jazzede uden at jazzens vandmærke – improvisationerne – på noget tidspunkt tager overhånd. Det er veltempereret, meget behagelig musik, Sidsel Storm og hendes dygtige musikere byder på. Sidsel synger smukt, mesterligt og meget personligt og lyttere med hang til jazzy, poppet easy listening af bedste skuffe burde tage imod denne plade med kyshånd. Hermed varmt anbefalet.
.
Sidsel Storm. Closer. Calibrated. Produceret af Sidsel Storm og Peter Otto. Udkommer i dag.
@AagePK: Jamen Diana Krall ligger da lige for som sammenligningsgrundlag. Nu handler det ikke her om at fÃ¥ point hos damerne, men om at dele fornøjelsen ved noget musik. Og Sidsel Storm er bestemt et bekendtskab værd, hvis man ikke kender hende i forvejen…
Straks jeg så Sidsel Storm, kom jeg til at tænke på Diana Krall; efter at have hørt hende er der stadigt mindelser: men hun klarer sig pænt i sammenligningen, hun er sin egen, og hun er dygtig.
Jaja, jeg ved godt, at det ikke giver point hos damerne, nÃ¥r man sammenligner, men: den alder er jeg vist ogsÃ¥ over. 🙂