“OK, tiden er inde for mig til at ophøre med at synge “Nothing Compares 2 U”. Jeg er uddannet som sanger i Bel Canto-stilen, hvilket betyder, at man aldrig vil synge en sang, som man ikke følelsesmæssigt kan identificere sig med . Jeg ønsker ikke, at publikum skal blive skuffet, når de kommer til en af mine koncerter, og det går op for dem, at de ikke kommer til at høre sangen. Derfor fortæller jeg det her. Hvis jeg skulle synge det bare for at behage folk, ville jeg ikke gøre mit job ordentligt, fordi mit job er at være følelsesmæssigt tilgængelig. Jeg ville lyve. I ville få en løgn. Mit job er at give jer ærlighed. Jeg er uddannet i ærlighed. Af samme grund er jeg stoppet med at synge andre sange gennem årene.” (Citeret fra Gaffas oversættelse)

Den irske sangerinde og femme fatale har på sin Facebookside meddelt ovenstående. Slut med den sang. Men jeg mener, at O’Connors argument er forfejlet. Kunstnere skal ikke nødvendigvis identificere sig følelsesmæssigt med fx en sang. De skal fremføre den som om de følte, hvad sangen drejede sig om. Og det er fandens til forskel. Jeg føler mig ret sikker på, at hun igen vil synge Princes sang…