John Hiatt kommer… til Aarhus

Author:

Den fine, amerikanske singer-songwriter John Hiatt kommer til Aarhus igen. Han har været her før, bl.a. på spillestedet Train, hvor han gav en koncert, der – desværre – blev præget af, at arrangørerne lukkede alt for mange publikummer ind. Denne gang optræder Hiatt & the Combo i selveste musikhuset – og jeg har sikret mig en god billet.

Hiatt brød først igennem med sit ottende album Bring the Family. De første syv plader, der til dels var påvirket af den britiske new wave, fik overvejende pæne kritikerord med på vejen, men solgte ikke en meter. Men med Bring the Family, hvor han blev backet op af Ry Cooder, Nick Lowe og Jim Keltner, trådte Hiatt i karakter som en moden, rootsorienteret sangskriver – og det gav pote. De efterfølgende mange plader har gjort det godt på den amerikanske hitliste – uden dog at toppe. Størst succes fik han med albummet Slow Turning (1988), hvis titelsang nåede en ottendeplads på den nationale rockhistliste.

Senest har Hiatt udsendt Terms of my Surrender, der understreger, at han er en af de beste singer-songwriters fra USA og bare bliver bedre og bedre med årene. Lige som god vin og whisky.

2 thoughts on “John Hiatt kommer… til Aarhus”

  1. Hmm. Jeg husker nu ikke koncerten pÃ¥ Train i 2002 som ‘præget af, at arrangørerne lukkede alt for mange publikummer ind’ – var til den første af dem – og vi stod endda helt oppe foran.
    Til gengæld håber jeg ikke at skulle pines med at SIDDE NED, næste gang jeg skal høre ham.
    Det tog lige toppen af begejstring og stemning i aftes.

    1. @Mich Bruus Pedersen: SÃ¥dan kan man jo opleve det forskelligt. Den første koncert pÃ¥ Train med Hiatt var – for mit vedkommende – præget af, at alt for mange var lukket ind. Min frue og jeg mÃ¥tte stÃ¥ pÃ¥ en trappe for overhovedet at se noget af scenen – og vi kunne dÃ¥rligt høre noget. Til gengæld havde jeg meget ud af at sidde ned i Musikhuset tirsdag (pÃ¥ en af orkesterpladserne). Optimal oplevelse af musikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *