Norsk musik – og ikke mindst rockmusik – fylder desværre ikke ret meget her i bloggen. Men det kan jeg så lige gøre noget ved, når jeg nu omtaler Spidergawds andet album. Spidergawd består af Per Borten, Rolf Martin Snustad, Kenneth Kapstad og Bent Sæther, og bandet fik en flyvende start med det eponyme debutalbum for et år siden. Pladen opnåede at bliver nomineret til den norkske Spellemannspris, der er nordmændenes svar på Grammy og dansk DMA.
Jeg har læst mig til at debutalbummet, der i øvrigt fik en sløj anmeldelse i den norske udgave af Gaffa, ud over at bygge på hård rock også havde elementer af jazz. Dette element er tilsyneladende blevet ofret på den nye plade til fordel for en mere mainstreamorienteret lyd. Men ellers holder bandet fast i deres udgangspunkt i den hårde rock, der trækker veksler på den mere støjende del af tresserpsykedeliaen og den altid støjende bluesrock. Jeg vil overlade til lytteren selv at få associationer til bestemte navne.
Hvis gruppens intentioner er at nå ud til et større publikum med satsningen på fængende, melodiøse sange iklædt knaldhård, støjende rock, så vil det være uretfærdigt, hvis det ikke lykkes med dette fine album, der efter en stille akustisk intro, der minder denne lytter om Hot Tuna, tager et solidt rockgreb om lytterens trommehinder. De fire musikere har et direkte, usminket attack på deres instrumenter, og sangene vælter ud af højtalerne mod lytteren med fængende melodier og volumenknapperne helt i bund. Der er ikke plads til mange nuancer og finesser, men de er der. Typisk i indledningen af sangene, fx sangen “Careuolean Caribou”, der har en let syret, eksperimenterende intro, der afslører af det jazzede alligevel ikke er helt glemt.
Den hårde rock er en svær genre, der står og falder med sangskrivningen. Og jeg synes Spidergawd vinder stort ved nogle overordentlig medrivende og catchy sange. Det er nærliggende at fremhæve fx Get Physical og Our Time (Slight Return), men heller ikke helt retfærdigt over for de andre sange. Faktisk er det en plade, der holder hele vejen igennem. Og Spidergawd viser med denne vellykkede toer, at de er et godt norsk bud på et band, der kan tilføre hard rock-genren den fornødne energi og de krævede melodiøse sange. Hvis man elsker hård rock, så er Spidergawd svære at komme uden om efter denne udgivelse. Hermed anbefalet.
Spidergawd. Spidergawd II. Egen produktion. Target. Udkom den 16. januar