Nedtælling til Elvis…

Author:

Om et par dage er det årsdagen for Elvis Presley. Den 8. januar ville han være fyldt 80 år, hvis altså han ikke for længst havde forladt bygningen – for at spøge rundt i folks bevidsthed lige siden. For hans musik kaster stadigvæk lange slagskygger ind over populærmusikken – godt hjulpet på vej af bobestyrelsen, der sørger for at genudsende mandens værker i forskellige udgaver og omfang. Således har året i år allerede budt på en tre-cd-boks med titlen The Real…Elvis Presley (The 60s Collection).

Uden Elvis ville denne blog nok aldrig være blevet til noget. Det var hos Elvis det hele startede – det med musikken. Dengang man var enten til Elvis eller Cliff… Jeg var til Elvis indtil the Beatles kom på banen. Så var jeg stadigvæk til Elvis – og er det sådan set stadigvæk. Elvis inkorporerede efterkrigsungdommens drømme – blandt andet drømmen om at bryde ud af efterkrigstidens materielle elendighed og moralske konformisme. Rocken blev Elvis’ fribillet til et andet liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *